Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Vores børnesyn
- Fællesskab og ligeværd
- Faglighed og trivsel
- Nysgerrighed og læring
- Den voksende selvstændighed
- Zonen for nærmeste udvikling
- Undervisningens faglige og didaktiske grundlag
- Undervisningsdifferentiering
- Lærerens rolle og metodefrihed
- Samarbejde og gruppearbejde
- Lektier og ansvar for egen læring
- Skole-hjem-samarbejdet
- Dannelse og det hele menneske
- Eksamen og overgangen til ungdomsuddannelse
- Vores fælles pædagogiske pejlemærke
- Forældrenes rolle
Indledning
Minervaskolens pædagogiske grundlag tager afsæt i skolens fire værdier: faglighed, fællesskab, nysgerrighed og ligeværd.
Vi tror på, at alle mennesker er født med et potentiale, og at mennesker udvikler sig bedst i trygge, stabile og anerkendende relationer. På Minervaskolen skaber vi rammer, hvor eleverne kan udfolde deres faglige og personlige potentiale og samtidig opleve sig som en betydningsfuld del af et forpligtende fællesskab.
Minervaskolen er målrettet børn med en IQ over 120, som både kan og vil, og som kan trives i en almindelig skoledag i en normalnormeret klasse med én lærer. Elevernes begavelse er et fælles udgangspunkt, der giver mulighed for at møde og spejle sig i ligesindede. Vi ser dette som en væsentlig forudsætning for at skabe trivsel, tilhørsforhold og et styrket selvværd.
Vores ambition er at skabe en skole, hvor eleverne både udfordres fagligt, udvikler deres sociale og personlige kompetencer og dannes til at kunne deltage aktivt og ansvarligt i verden omkring dem.
Vores børnesyn
På Minervaskolen møder vi børn med en grundlæggende tro på, at de er kompetente, nysgerrige og i stand til at udvikle sig.
Vi har en anerkendende tilgang, hvor eleverne mødes med omsorg, tillid, positive forventninger og passende udfordringer. At være kompetent betyder ikke, at man skal kunne alting selv. Børn har brug for voksne, der skaber tydelige rammer, hjælper dem videre, stiller krav og giver dem mulighed for gradvist at tage mere ansvar.
Vi ser derfor eleven som både selvstændig og afhængig af fællesskabet. Den enkelte elev skal have plads til at være sig selv, men skal samtidig lære at tage hensyn til andre og bidrage til fællesskabet.
På Minervaskolen vægter vi fællesskabets bedste højt. Når individuelle behov og fællesskabets behov ikke kan tilgodeses samtidig, tager vi udgangspunkt i det, der bedst understøtter det fælles lærings- og skolemiljø. Det betyder ikke, at den enkelte elev overses, men at vi altid søger løsninger, hvor både eleven og fællesskabet kan lykkes.
Fællesskab og ligeværd
Fællesskabet er en grundpille i Minervaskolen.
Eleverne kommer med forskellige personligheder, interesser, styrker og udfordringer. Det samme gør de voksne. Vi ser forskelligheden som en ressource og som en vigtig del af skolens dannelsesopgave.
Ligeværd betyder for os, at alle mennesker har samme grundlæggende værdi. Det betyder ikke, at elever og voksne har samme ansvar eller samme rolle. Den voksne har et særligt ansvar for at skabe rammer, retning og tryghed, mens eleverne gradvist lærer at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Vi er sammen om skolen. Et stærkt skolefællesskab bygger på medansvar, samarbejde, relationer og venskaber. Eleverne skal lære, at fællesskaber både giver noget til den enkelte og kræver noget af den enkelte.
Faglighed og trivsel
På Minervaskolen ser vi faglighed og trivsel som tæt forbundne.
Vi tror på, at elever i vores målgruppe trives, når deres faglige potentiale bliver mødt og udfordret. At blive udfordret på et passende niveau kan give oplevelsen af mestring, engagement og mening. Når eleverne samtidig møder andre, der tænker og lærer på måder, de kan genkende, opstår mulighed for faglig og social spejling.
Fagligheden skal derfor ikke alene handle om at tilegne sig viden. Eleverne skal lære at forstå, anvende, undersøge, analysere, vurdere og skabe. De skal opleve, at det er meningsfuldt at lære, og at deres egne spørgsmål og ideer har værdi.
Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og udvikle deres lyst og appetit på at lære mere.
Nysgerrighed og læring
Nysgerrighed er en drivkraft for læring.
På Minervaskolen skal eleverne ikke alene lære at finde det rigtige svar. De skal også lære at stille gode spørgsmål, undersøge muligheder, argumentere, afprøve hypoteser og forholde sig kritisk til det, de møder.
Derfor arbejder vi med undervisningsformer, hvor eleverne er aktive deltagere i deres egen læring. De skal ikke blot modtage viden fra læreren, men også selv undersøge, anvende og formidle viden.
Vi anerkender samtidig, at det kan være frustrerende at lære noget nyt. Modstand, fejl og frustration er naturlige dele af læringsprocessen. Vi hjælper eleverne med at fastholde engagementet, også når noget er svært, og lærer dem, at det at være udfordret ikke er det samme som ikke at kunne.
Den voksende selvstændighed
Elevernes skoleliv er en udviklingsrejse fra større afhængighed af de voksne til større selvstændighed og ansvar.
På Minervaskolen arbejder vi derfor bevidst med at tilpasse den voksnes rolle til elevernes udvikling: I indskolingen går vi foran eleverne og viser dem vejen. På mellemtrinnet går vi ved siden af og støtter dem. I udskolingen går vi bag ved dem og vejleder dem.
- I indskolingen har eleverne brug for tydelige rammer, struktur og voksne, der viser vej.
- På mellemtrinnet øges elevernes mulighed for at træffe valg og tage ansvar, mens de fortsat har brug for tydelig støtte.
- I udskolingen forventes eleverne i stigende grad at kunne tage ansvar for deres egen læring, deres arbejdsproces og deres bidrag til fællesskabet.
Målet er at udvikle elevernes indre styring, så de gradvist bliver i stand til at træffe valg, håndtere konsekvenserne af dem og navigere selvstændigt i deres videre liv.
Zonen for nærmeste udvikling
Vi tager afsæt i forståelsen af, at læring sker bedst, når eleverne udfordres lidt ud over det, de allerede mestrer, men inden for et område, hvor de med støtte kan lykkes.
Med inspiration fra Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling arbejder vi derfor med at finde den rette balance mellem elevens aktuelle kompetencer og det næste udviklingstrin.
Læreren stilladserer elevens læring gennem spørgsmål, feedback, vejledning, modeller og relevante faglige udfordringer. Støtten skal ikke gøre arbejdet for eleven, men hjælpe eleven til selv at kunne mestre mere.
Efterhånden som eleven bliver mere sikker, trækkes støtten tilbage, så eleven får større selvstændighed.
Undervisningens faglige og didaktiske grundlag
Minervaskolens undervisning tager udgangspunkt i fællesskabet og i et fælles fagligt indhold, samtidig med at der tages hensyn til elevernes forskellige faglige forudsætninger.
Vi anvender blandt andet principper fra Blooms taksonomi til at arbejde systematisk med forskellige niveauer af tænkning og faglig kompleksitet. Eleverne skal først have et solidt fagligt fundament, men undervisningen skal herefter udfordre dem til at forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe.
Vi ønsker ikke alene elever, der kan huske en metode eller gengive en formel. Eleverne skal også kunne ræsonnere og finde veje til løsninger.
Derfor kan undervisningen tage udgangspunkt i et problem eller et resultat, som eleverne selv skal undersøge og finde mulige løsninger på. På den måde kommer elevernes egne tænkemåder og taksonomiske niveauer i spil i løsningen af opgaven.
Vi anvender desuden elementer fra omvendt undervisning, hvor eleverne i relevant omfang selv tilegner sig viden og derefter anvender og demonstrerer den i undervisningen.
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering er en naturlig del af Minervaskolens praksis.
Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i et fælles fagligt indhold, men giver eleverne forskellige muligheder for at arbejde med stoffet afhængigt af deres faglige forudsætninger og behov.
- Indskoling: I indskolingen kan differentieringen eksempelvis ske gennem forskellige opgaver, materialer eller læsebøger.
- Mellemtrin: På mellemtrinnet anvendes differentiering på tværs af fagene. Elever kan arbejde med samme materiale, men på forskellige niveauer eller med forskellige opgavetyper. Der kan også være forskel på mængden og typen af hjemmearbejde.
- Udskoling: I udskolingen tilstræbes et mere ensartet fagligt niveau, samtidig med at der fortsat er opmærksomhed på den enkelte elevs behov. Fra 7. klasse introduceres eleverne gradvist til prøve- og eksamensformer, og der kan gives individuelt tilrettelagt hjemmearbejde.
Lærerens rolle og metodefrihed
Den gode undervisning skabes i mødet mellem mennesker.
Vi ønsker lærere, der er fagligt stærke, engagerede, autentiske og passionerede. Derfor har den enkelte lærer metodefrihed inden for skolens fælles pædagogiske og didaktiske ramme.
Metodefriheden gør det muligt at tilpasse undervisningen til fag, elevgruppe og situation. Samtidig forventer vi, at læreren tager et professionelt ansvar for, at undervisningen er fagligt velbegrundet, tydelig og meningsfuld.
Undervisning er aldrig blot envejskommunikation. Eleverne skal være aktive deltagere gennem spørgsmål, samtaler, problemløsning, samarbejde, undersøgelser og fremlæggelser.
Vi arbejder også med elevernes evne til at stå frem og formidle. Hvis en elev oplever utryghed ved at fremlægge foran andre, møder vi dette med forståelse og en forventning om udvikling. Eleven støttes i at tage små skridt og udvikle kompetencen i et tempo, der er realistisk og trygt.
Samarbejde og gruppearbejde
At kunne samarbejde er en vigtig del af både læring og dannelse.
Eleverne skal lære at lytte til andre, bidrage med egne ideer, håndtere uenighed og tage ansvar for en fælles opgave. Vi arbejder derfor systematisk med elevernes evne til at indgå i forskellige former for samarbejde.
- I indskolingen sammensætter læreren som udgangspunkt grupper og makkerpar med blik for trivsel, fagligt niveau og undervisningens formål.
- På mellemtrinnet øges elevernes mulighed for at arbejde individuelt eller sammen med en makker, mens større og længerevarende gruppearbejder fortsat planlægges af læreren. Målet er, at alle elever lærer at samarbejde med forskellige mennesker.
- I udskolingen anvendes lærerstyrede, tilfældige og selvvalgte grupper. Eleverne skal gradvist lære selv at kunne etablere hensigtsmæssige arbejdsfællesskaber, hvor interesse, ansvarlighed og arbejdsdisciplin vægtes mindst lige så højt som venskaber.
Lektier og ansvar for egen læring
Lektier skal have et tydeligt formål og et fagligt grundlag. Lektier kan blandt andet bruges til:
- Forberedelse til undervisning
- Undersøgelse og informationssøgning
- Træning af faglige færdigheder
- Produkter og fremstillinger
- Fordybelse
- Refleksion og efterbehandling
Vi giver ikke lektier blot for at give lektier. Lektier skal understøtte elevernes læring og gradvist lære dem at tage ansvar for deres egen arbejdsproces.
Lektier kan derfor være individuelle og forskellige fra elev til elev. Det afgørende er ikke, at alle laver præcis det samme, men at opgaven giver mening i forhold til elevens faglige udvikling.
Skole-hjem-samarbejdet
Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning for elevernes trivsel, læring og dannelse.
Vi ønsker en åben, respektfuld og konstruktiv kommunikation, hvor fokus er på eleven og på elevens mulighed for at lykkes i fællesskabet.
Skolen og hjemmet har forskellige roller og ansvarsområder, men et fælles mål: at skabe de bedste betingelser for elevens udvikling. Når skole og hjem samarbejder med tillid til hinandens perspektiver, skabes der større sammenhæng for eleven.
Dannelse og det hele menneske
Minervaskolen varetager elevernes grundskoleuddannelse og dermed både deres faglige, kulturelle, sociale og almene dannelse.
Vi ønsker at uddanne og danne elever, som kan indgå som ansvarlige deltagere i et demokratisk samfund. Det indebærer blandt andet, at eleverne udvikler evnen til at lytte til andre, argumentere sagligt, tage ansvar, håndtere forskellighed og respektere deres medmennesker.
Dannelse handler derfor ikke kun om det, eleverne lærer i fagene. Det handler også om, hvordan de er sammen, hvordan de håndterer modgang, hvordan de tager ansvar, og hvordan de bruger deres evner til gavn for både sig selv og andre.
Vi ønsker at udvikle det hele menneske: et menneske, der både har faglig viden, kan tænke selvstændigt, indgår i forpligtende fællesskaber og møder verden med nysgerrighed, mod og respekt.
Eksamen og overgangen til ungdomsuddannelse
Eksamen er en naturlig del af grundskolen og en vigtig forberedelse til elevernes videre uddannelse. Men eksamen er ikke målet med hele skolegangen. Det vigtigste er den læring og udvikling, der sker på vejen.
Vi ønsker, at eleverne møder eksamenssituationen med faglighed, selvstændighed og tillid til egne evner frem for unødigt pres. Derfor arbejder vi løbende med at gøre eleverne fortrolige med prøveformer og eksamenskrav.
I 8. og 9. klasse afholdes terminsprøver i blandt andet skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning, matematisk problemløsning og færdighedsregning. I 9. klasse gennemføres desuden en prøveeksamen med intern censur i mundtlig dansk. I 8. klasse indgår en prøveeksamen i kunst som forberedelse til den egentlige prøve.
På den måde bliver eksamen en kendt ramme frem for en pludselig begivenhed.
Vores fælles pædagogiske pejlemærke
Minervaskolen skal være et sted, hvor eleverne oplever, at det er både trygt og udfordrende at lære.
Vi vil skabe en skole, hvor eleverne:
- oplever at høre til i et fagligt og socialt fællesskab
- mødes med ligeværd, tillid og tydelige forventninger
- udfordres på deres faglige potentiale
- udvikler nysgerrighed og lyst til at lære
- lærer at håndtere modstand, fejl og frustration
- gradvist tager større ansvar for deres egen læring
- udvikler evnen til at samarbejde med forskellige mennesker
- oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet
- udvikler både faglige, personlige og sociale kompetencer
- bliver rustet til videre uddannelse og til at deltage aktivt og ansvarligt i samfundet
På Minervaskolen tror vi på, at høj faglighed, stærke fællesskaber, nysgerrighed og ligeværd skaber de bedste betingelser for, at eleverne kan udvikle deres potentiale og blive hele mennesker.
Forældrenes rolle
Forældrene er en vigtig del af Minervaskolens fællesskab. Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er en forudsætning for, at eleverne trives, lærer og udvikler sig.
Som skole har vi derfor en række forventninger til forældrene. Forventningerne handler både om at understøtte det enkelte barns skolegang og om at tage medansvar for det fællesskab, som alle elever og familier er en del af.
Forældrene omkring det enkelte barn
Vi forventer, at forældrene bakker op om deres barns skolegang og bidrager til, at barnet får de bedste forudsætninger for at møde skoledagen med overskud og være en aktiv del af fællesskabet.
Det betyder blandt andet, at forældrene:
- samarbejder åbent og konstruktivt med skolen, hvis barnet oplever faglige, sociale eller trivselsmæssige udfordringer
- sørger for, at barnet møder frisk, udhvilet og til tiden
- hjælper barnet med at være forberedt til skoledagen og have de nødvendige materialer med
- understøtter barnets gradvise udvikling af ansvar for egen skolegang og læring
- har tillid til, at skole og hjem sammen kan finde gode løsninger, hvis noget bliver vanskeligt
Forældrenes opgave er ikke at løse skolens opgaver, men at understøtte barnet i at være elev. Det indebærer også at hjælpe barnet med at tage ansvar, håndtere modgang og udvikle selvstændighed.
Forældrene som en del af skolefællesskabet
At være forælder på Minervaskolen indebærer også et medansvar for det fælles skoleliv. Elevernes trivsel og oplevelse af at høre til skabes ikke alene i undervisningen, men også gennem relationerne mellem familierne og gennem den måde, vi taler om og med hinanden på.
Vi forventer derfor, at forældrene:
- deltager i forældremøder og skolens øvrige relevante arrangementer
- bidrager aktivt og konstruktivt til årgangens fællesskab og trivsel
- er med til at skabe en god og respektfuld tone i kommunikationen mellem hjemmene, herunder på Forældreintra
- taler respektfuldt om skolen, medarbejderne, de øvrige elever og deres familier
- bringer kritik, bekymringer og uenigheder frem på en konstruktiv måde og så direkte som muligt til de relevante personer
- deltager i de forældreopgaver og fælles aktiviteter, som skolen har besluttet
Vi tror på, at børnene spejler sig i de voksnes måde at være sammen på. Når forældrene viser respekt, ansvarlighed, nysgerrighed og vilje til samarbejde, er de med til at skabe det fællesskab, som eleverne selv skal lære at være en del af.
Et fælles ansvar
Skole og hjem har forskellige roller, men et fælles ansvar for elevernes udvikling. Skolen har ansvaret for undervisning, pædagogik og det professionelle læringsmiljø, mens forældrene har et afgørende ansvar for at understøtte barnets skolegang og være en konstruktiv del af skolefællesskabet.
Når vi møder hinanden med tillid, respekt og en fælles ambition om at gøre det bedste for børnene, skaber vi de bedste betingelser for, at eleverne kan trives, lære og udvikle sig.


